• Carlsberg ønsker at beholde kongekrone selv om ordning droppes

    来源: BDK Borsnyt / 13 11月 2024 07:20:55   America/Chicago

    I mere end 100 år har den danske virksomhed Carlsberg kunne bryste sig at være leverandør til det kongelige danske hof og pyntet sit logo med en lille kongekrone. Virksomheden kan fra 2030 ikke længere bryste sig af titlen, da kongehuset har droppet ordningen med kongelige hofleverandører. Carlsberg ønsker dog fortsat at få lov til at bruge kongekronen på de grønne flasker og dåser. Det oplyser kommunikationschef for Carlsberg Group Kenni Leth i en skriftlig kommentar til Ritzau. - Det har vi til hensigt at søge tilladelse til for at understrege den historiske forbindelse, der i over hundrede år har været mellem Kongehuset og Carlsberg, lyder det fra ham. Selv om den royale blåstempling bliver droppet, kan virksomheder ansøge Rigsarkivet om at få lov til at bruge kongekronen i deres logo. Rigsarkivet lægger blandt andet vægt på, at anvendelsen skal kunne begrundes historisk. Det fremgår af bekendtgørelsen om virksomheders anvendelse af kongekronen. Carlsberg har været glad for at kunne bruge prædikatet "Leverandør til Det Kongelige Danske Hof" i en årrække, lyder det fra Kenni Leth. - Vi forstår og bakker op om beslutningen om at udfase ordningen, og der vil nu være en god overgangsperiode, hvor vi kan tilpasse designet på vores produkter både herhjemme og globalt, tilføjer han. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/danmark/carlsberg-oensker-at-beholde-kongekrone-selv-om-ordning-droppes
分享